Carl Nielsen: Sange og motetter

Carl-Nieslen.cover

Carl Nielsen: Sange og Motetter

Naxos 8.554965 · 2000

Musica Ficta

Sopraner: Malene Nordtorp, Mette Nordtorp, Aino Lund Lavoipierre Hhanne Bremholm, Anne-Mette Meyer
Alter: Rie Koch, Helen Rossil, Linnea Lomholt
Tenorer: Christian Hauskov, Ole Hedegaard, Lars Pedersen, Søren Tidmand
Basser: Torben Eskldsen, Anders Holte, Hans-Henrik Raaholt
Dirigent: Bo Holten

Producer & teknik: Bent Grønholdt and Clemens Johansen

Indspillet i Kastelskirken den 11. og 16. okt 1999

 

1) Nu lyser løv i lunde.
2) Se dig ud en sommerdag.
3) Sænk kun dit hoved, du blomst.
4) Jeg bærer med smil min byrde.
5) Tit er jeg glad.
6) Min pige er så lys som rav.
7) Frihed er det bedste guld.
8) Min Jesus, lad mit hjerte få.
9) Påskeblomst! hvad vil du her?
10) Vi sletternes sønner.
11) Den danske sang.
12) Underlige aftenlufte.
13) Som en rejselysten flåde.
14) Tunge mørke natteskyer.
15) Jeg ved en lærkerede

3 MOTETTER OP. 55
16) Afflictus sum
17) Dominus regit me
18) Benedictus

 

DE AF CARL NIELSEN AFSKREVNE MOTETTER
19) Clemens non Papa (ca. 1490 – 1557): Vox in Rama.
20) Orlandus Lassus (1532 – 1594): Super flumina Babylonis.
21) Luca Marenzio (1553 – 1599): Et respicientes viderunt.

 

Den store fornyelse i Carl Nielsens sidste år Da Carl Nielsen i slutningen af 20’erne lod sig inspirere af “Palestrina-korets” banebrydende fremførelser af tidlig musik i Danmark, førte dette frem mod to af hans helt centrale værker: 1) De Tre Motetter, og 2) Commotio for orgel. Begge værker tager tydeligvis afsæt i 1500-tallets vokalpolyfoni men folder sig som bekendt ud i ganske forskellige retninger. For at lære stilen bedre at kende (ikke meget tidlig musik var dengang tilgængeligt i trykt form) og for ligesom at “øve sig”, kopierede Carl Nielsen en række motetter af polyfoniens største mestre (Clemens non Papa, Lassus og Marenzio bl.a.), og disse manuskripter befinder sig nu i Det Kongelige Biblioteks samlinger.

 

Carl Nielsens motetter opføres altid med de dynamiske angivelser og artikulationstegn som Mogens Wöldike formodentlig fik Carl Nielsen til at sætte ind i noderne (de findes ikke i de originale skitser!). Denne opførelse vil tage udgangspunkt i de kolossale forandringer af forestillingen om lyden af tidlig musik som har fundet sted i de sidste 20 år. Dvs en fortolkning som man kan gætte på Carl Nielsen ville have ønsket sig om han havde skrevet sine motetter idag, men som han af gode grunde ikke havde mulighed for at forestille sig. Kort sagt: En slags uropførelse af Carl Nielsens motetter på deres egne præmisser!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *