Aagaard og Ring – Arven fra Nielsen

Hvordan blev Den Danske Sangskat sådan en livskraftig eksistens? Hvordan har den kunnet overleve i generationer? Og kan den modstå det voldsomme pres fra amerikansk vise-tradition der gør sig voldsomt gældende over hele verden i form af rock- og popmusik.

Arven efter Carl Nielsens og Thomas Laubs kunstnerisk formidable men også provokerende renoverende indsats for den danske sang i årene omkring 1.Verdenskrig blev taget op af Oluf Ring og Thorvald Aagaard og siden af Otto Mortensen (og mange andre). Det er denne etape i Den Danske Sangskats udvikling frem mod 70’ernes maveplaskende knæfald for anglo-amerikansk visekultur (Bob Dylan, Leonard Cohen og utallige andre) som dette koncert-projekt beskæftiger sig med. Hvordan højskole-bevægelsen og sangtraditionen hånd i hånd udformedes og blev en del af hele den danske dannelses-tradition i årene 1930-1968. Morgensang, Kongesang, Sang under besættelsen, sang ved alle møder etc.

De vigtigste sange: Se nu stiger solen, En lærke letted’, Danmark nu blunder, Jeg ser de bøgelyse øer, Septembers himmel.


Praktisk info
Besætning: 10 sangere & Bo Holten, dirigent 
Pris pr. koncert: 22.000 DK
Varighed: ca. 70 minutter uden pause

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *