facebook logo
Youtube logo

Grænselandets Sange

14/08/21 - kl 19:00

Brødremenigheden, Christiansfeld

Store dele af den danske sangskat blev formet samtidigt med opgøret om hertugdømmerne. Her blev fællessangen et samlingspunkt i forsamlingshuse, folkehøjskoler og folkemøder. Sangen blev et bærende element både i den nationale kamp, men også i bredere forstand blev fællessangen en bærende søjle i danskernes identitetsdannelse som nationalstat, med det resultat, at Danmark står med verdens mest pragtfulde sang- og salmeskat.
Sidste år fejrede vi 100-året for Genforeningen, og Musica Ficta er blev bedt om at indspille en CD med Grænselandets sangskat, som udkom på Dacapo Records i juni 2020, men i løbet af efteråret og 2021. Vi gav koncerter hele året og fortsætter i år.
Koncerterne indeholder sange, der er opstået i opgøret om hertugdømmerne i 1800-tallet og frem til tiden omkring Genforeningen, og vil desuden indeholde en mindre buket af sange, som er frembragt i grænselandet i perioden fra 1950´erne og op til nutiden. Det samlede repertoire vil omfatte både sange, som stadig lever, men særligt sange, som er ved at blive glemt – det er netop denne del af kulturarven, vi ønsker at bringe tilbage på det fællessanglige landkort.

Medvirkende

Ann-Christin Wesser Ingels Rasmus Kure Thomsen Josef Hamber Christine Nonbo Andersen Lauritz Jakob Thomsen Eva Wöllinger-Bengtsson Tobias Aabye Dam Marie Louise Odgaard Daniel Carlsson