Gamle og Nye Madrigaler

Det er klart at Musica Fictas og mit mangeårige arbejde med at gøre den italienske og den engelske renaissance-madrigal relevant for et nutidigt publikum, hvilket vi mener er lykkedes i ret høj grad, har affødt et ønske om at komponister fra vor egen tid kunne bidrage til genren.

Før i tiden, ja bare for blot 20 år siden, troede mange jo at madrigaler var kor-musik, men det er det slet ikke: det er vokal kammermusik for solostemmer, helt parallelt med strygekvartet og blæserkvintet. Komponister fra 2.halvdel af 1900-tallet har da også skrevet madrigaler, men de var derfor altid tænkt som korsange.

Det viser sig imidlertid at nogle af disse stykker (fx af Lewkowitch og Langgaard) fungerer glimrende som ”rigtige” madrigaler, ja ikke bare fungerer men faktisk får øget deres styrke og udtryk som genstand for vor interesse som kyndige udøvere af renaissancens madrigaler.

Der er ikke langt til tanken om at bede også nulevende komponister om at bidrage til genren. Det bliver ikke helt let for dem, men det er for fristende at lade være. Selv har jeg nyligt skrevet et sæt på tre madrigaler til Musica Ficta, og vi agter at gå videre med at spørge andre nulevende komponister om at skrive ”nye” madrigaler.