facebook logo
Youtube logo

Eva Wöllinger-Bengtsson

Alt

Eva Wöllinger­-Bengtsson er født og opvokset i Østrig.

Hun er uddannet musik­, klaver­ og sangpædagog fra Universität Mozarteum i Salzburg. Efter fire års arbejde som lærer flyttede Eva til Malmø og fik mulighed for at indlede sin karriere som professionel sanger.

Siden 2010 har hun sunget 2. alt i DR Koncertkoret og synger ofte i Trinitatis Kantori.

Eva har en stor bredde i sit virke som ensemblesanger, og hendes store sikkerhed i både repertoire og stemmebrug gør hende til en ofte anvendt assistent i bl.a. DR Vokalensemblet og Ensemble Syd.

Hun modtager for tiden sangundervisning hos Poul Emborg, og udover sit arbejde som korsanger underviser Eva i klaver og sang på Studieförbund Vuxenskola Malmö.

Eva elsker alsidigheden i sit arbejde, som giver hende mulighed for at fordybe sig i flere forskellige slags musik. Hun har dog en svaghed for renæssancens og barokkens musik.

Eva har sunget i Musica Ficta siden 2011.