Den ny Carl Nielsen
NAXOS 8.573560 2015
Musica Ficta
Medvirkende
Ann-Christin W. Ingels, Louise Odgaard, Christine Nonbo og Marianne Heuer – sopraner
Eva Wöllinger-Bengtson og Rie Koch – alter
Josef Hamber og Tobias Aabye Dam – tenorer
Lauritz Jakob Thomsen og Ramus Kure Thomsen – basser
Bo Holten, dirigent
Viggo Mangor, producer
Eva Sommestad Holten, grafisk designer
Christian Tobiassen, manager
Indspillet i KoncertKirken oktober 2014
Sponsor: Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat
Selvfølgelig er det dristigt at kalde en CD for ”Den ny Carl Nielsen” Ikke desto mindre har fejringen af komponisten 150-årsdag tydeligvis vist behovet for ”en ny Carl Nielsen” Hans sangproduktion taget i betragtning er det udvalg der nor- malt synges og høres forsvindende lillebare et lille snes sange ud af mere end 300 Musica Ficta indspillede i 2000 et udvalg på 16 af de mest yndede sange samt Motetterne op 55 fra 1928 Så ”det ny” i nærværende udvalg består altså først og fremmest af en stor gruppe Carl Nielsen-sange som ikke er almindelig kendte Nogle af de allermest sungne som vi ikke indsang sidst er nu kom-
men med for at give publikationen et vist ”Schein des Bekannten”, men langt størsteparten vil være ukendt for de fleste, men burde ikke være det Så denne publikation kan betragtes som en form for Carl Nielsen-mission: Der er meget mere at hente hos ”Carl Nielsen, vor Store Komponist”!
I et vist omfang har det denne gang været muligt, især takket være den store nye CN-udgave, at bruge CNs egne arrangementer af en stor del af sangene Og det især de arr for lige stemmer som CN lavede primært til skolebrug I årene 1915-25 var CN jo særdeles aktiv mhp at producere nye melodier til diverse sang- bøger og salmesamlinger Folkehøjskolens Melodibog, som han udgav sammen med Laub, Aagaard og Ring tæller vel som den betydeligste her, og de fleste af hans sange er, nu i 18 udgave, stadig med i denne yndede sangbog
På de kor-arrangementer Carl Nielsen har lavet af sine sange, kan man se at der er milevidt fra hans klaversatser til hans vokale udsættelser Det går altså derfor ikke bare at transskribere klaversatserne slavisk for kor, for det er slet ikke den tone CN ønsker Det er vigtigt at elaborere på klangen, gøre satsen mere polyfon og klangfuld, og frem for alt gøre den langt mere ”appetitlig”
end det blot tørre klaverakkompagnement, der tydeligvis bare er skrevet til ledsagelse af fællessang
Man skal gøre sig klart at den danske korsang på CNs tid var meget langt
fra hvad den er i dag, hvad kvaliteten angår Så han var nødt til at skrive meget enkelt for kor, hvilket i sig selv selvfølgelig ikke er dårligt Blot mærker man at han ofte fravælger lidt mere interessante muligheder, både i de vokale og de in- strumentale ledsagelser Vi der arrangerer disse sange for kor i dag, i de tilfælde hvor der ikke findes original-arr, har muligheden for at udarbejde en smule mere, men skal dog være omhyggelige med ikke at forstyrre den folkelige enkelhed der jo så soleklart er idealet for Højskole-melodibogens fædre fra 1922
Musica Fictas nye CD er disponeret i forskellige afsnit: De første 4 sange er kendte, nr 2 og 3 tilmed meget kendte, men 1 og 4 burde helt klart være lige så kendte
I de næste fire er det texterne som er velkendte, men ikke Carl Nielsens melodier til dem Ældre eller yngre melodier har vundet hævd frem for CNs, men det er nok ikke helt retfærdigt Dette gælder måske især ”Der er et yndigt Land” som lå CN så meget på sinde at han skabte hele 7 forskellige arrangementer
af den til forskelligt brug Vi har indsunget en af de enkleste heret kraftfuldt alternativ til Krøyers velkendte og slagkraftige landskamps-melodi
Sangene 9-23 er en blandet landhandel af de efter min mening bedste af de ukendte ”Som dybest Brønd” og ”Derfor kan vort Øje glædes” lærte jeg begge i skolen, men de er desværre gået af brug, hvilket ikke kan siges om ”Solen er så rød, Mor”, som i folkemunde nu fejlagtigt oftest synges i 4/4-takt Her er den naturligvis i den originale 6/8 Nr 13 og 14 er hos CN betitlet ”2 Skolesange”, texterne vidner vidunderligt om tidligere tiders didaktiske tilgang Nr 18 er nok en af de underligste sange CN har komponeretnæsten gådefuld virker den Den
45
afdelings flotte afslutning, nr 23 ”Danmark i Tusind Aar”, var tidligere ganske populær, men efter at det er blevet almindelig kendt af dens forfatter, Valde-
mar Rørdam, var nazist under krigen, er den gledet af brug Det samme gælder mærkeligt nok slet ikke ”Jeg ved en Lærkerede” og ”Solen er så rød, Mor” hvis digter, Harald Bergstedt også havde en kraftig flirt med nazismen, dog årtier efter han skrev disse fine sange
CD’ens sidste 5 sange er alle julesange ”Mit hjerte altid vanker” er en stadig juleklassiker med sin elegante harmonisering der kom i stand som et samarbejde mellem CN og hans elev Paul Hellmuth, der i øvrigt også har skabt den fornem- me harmonisering af ”Min Jesus lad mit Hjerte få”, som CN siden brugte i sin Blæserkvintet (uden kreditering) ”Ak, julesne fra Bethlehem” er elegant kompo- neret for mandskor og sopran-solo De øvrige tre julesange er alle komponeret
i 1923 Om uropførelsen af Hjemlige Jul kunne man i Politiken 17/12 1923 læse følgende malende beretning: “Carl Nielsen gaar op paa Dirigentpladsen og siger det ud til Folk: ‘Bønnelyckes Sang staar i Programmet, nu spiller jeg Melodien – og saa synger De med saa godt De kan!’ Og knapt har vi hørt Carl Nielsens ny Melodi, der er saa enkel og stærk i Linjerne, saa hel i Følelsen, saa fast i Formen, før Bønnlyckes kønne og jævne Ord om den ‘Hjemlige Jul’ toner gennem Salen Ja, hør Salen synger! Først stille og forsigtigt, men efterhaanden stærkere og mere sikkert, det synger fra alle Sider, og det siger alt det, vi føler – udløser som i en Sum Stemningen som sunget ud af ét Sind Det er smukt – et Øjebliks Højtid, der er den sunde og sande Glædes bedste Ven”
Bo Holten