Carl Nielsen: Sange og motetter

Naxos 8.554965 · 2000

 

 

Musica Ficta

Den store fornyelse i Carl Nielsens sidste år Da Carl Nielsen i slutningen af 20’erne lod sig inspirere af “Palestrina-korets” banebrydende fremførelser af tidlig musik i Danmark, førte dette frem mod to af hans helt centrale værker: 1) De Tre Motetter, og 2) Commotio for orgel. Begge værker tager tydeligvis afsæt i 1500-tallets vokalpolyfoni men folder sig som bekendt ud i ganske forskellige retninger. For at lære stilen bedre at kende (ikke meget tidlig musik var dengang tilgængeligt i trykt form) og for ligesom at “øve sig”, kopierede Carl Nielsen en række motetter af polyfoniens største mestre (Clemens non Papa, Lassus og Marenzio bl.a.), og disse manuskripter befinder sig nu i Det Kongelige Biblioteks samlinger.

Carl Nielsens motetter opføres altid med de dynamiske angivelser og artikulationstegn som Mogens Wöldike formodentlig fik Carl Nielsen til at sætte ind i noderne (de findes ikke i de originale skitser!). Denne opførelse vil tage udgangspunkt i de kolossale forandringer af forestillingen om lyden af tidlig musik som har fundet sted i de sidste 20 år. Dvs en fortolkning som man kan gætte på Carl Nielsen ville have ønsket sig om han havde skrevet sine motetter idag, men som han af gode grunde ikke havde mulighed for at forestille sig. Kort sagt: En slags uropførelse af Carl Nielsens motetter på deres egne præmisser!