25/01/25 - kl 16:00
Sankt Johannes Kirke, Blegdamsvej 1A, 2200 København N
I slutningen af 1974 fik Bo Holten for første gang opført et værk offentligt. Det skete ved en koncert på Statens Museum for Kunst. Værket var en fantasi over et tema af Orlando Gibbons. Siden har Bo Holten komponeret og fået opført utallige værker ved siden af sin karriere som dirigent og kunstnerisk leder af diverse vokalensembler heraf de sidste 28 år som leder af vokalensemblet Musica Ficta.
I anledning af Bo Holtens 50 års komponistjubilæum afholder Musica Ficta en ambitiøs fejring af Bo Holtens helt enestående bidrag til det danske musikliv.
Bo Holtens oeuvre er omfattende. Det er indtil videre blevet til hele ni operaer senest den stort anlagte opera om Luther: ”Schlagt sie tot!”, seks solokoncerter, fire symfonier, diverse orkesterværker og kammermusik og filmmusik (Lars von Trier og Bille August) samt mere end 50 værker for kor. Det er vigtigt for Bo Holten, at musikken er forståelig og har indflydelse på folk, og ifølge ham er musikalsk komposition altid en aktivitet, som er en del af den konkrete musikalske praksis.
Ved koncerten vil vokalensemblet Musica Ficta opføre værker af Bo Holten, blandt andet helt nykomponeret musik, nemlig “Fire surrealistiske madrigaler” til tekst af Storm P.
Desuden opføres Bo Holtens meget succesfulde værk Vølvens Spådom med tekst af Suzanne Brøgger, der gendigtet det historiske epos. Det er et værk for sangere, harpe og vikingeinstrumenter, som er et forsøg på at genskabe vikingemusikken, som det måske kunne have lydt – hvem ved?
Vi glæder os til at fejre Bo Holten i Sankt Johannes Kirke, Kirken på Sankt Hans Torv.
Medvirkende
Musica Ficta
Tine Rehling, harpe
Poul Høxbro, vikingeinstrumenter
Dirigent: Bo Holten