facebook logo
Youtube logo

Carl Nielsen 160 år – en festlig musikalsk fejring

19/09/25 - kl 17:00

Sankt Johannes Kirke, Blegdamsvej 1A, 2200 København N

De fleste kender Carl Nielsen for hans ikoniske sange – melodier, vi alle har nynnet med på. Men bag de kendte toner gemmer der sig en verden af musik, som også fortjener at blive opdaget.

I år ville Danmarks største komponist, Carl Nielsen, være fyldt 160 år. Det er en oplagt anledning til at hylde hans livsværk, hans folkelige appel og hans store betydning for det danske musikliv. Derfor er vokalensemblet Musica Ficta og Prinsens Musikkorps – Flyvevåbnets orkester – gået sammen om at hylde Carl Nielsen og hans enestående musikalske arv.

Glæd dig til de folkekære sange, smukke motetter og nyarrangerede værker, der bringer det bedste fra vokal og messing sammen i en unik musikalsk oplevelse.

Bo Holten, Musica Fictas dirigent og kunstneriske leder har arrangeret musikken specielt til denne koncert, og han guider os også undervejs med levende fortællinger og indblik i Carl Nielsens univers. Og mon ikke der sniger sig en overraskelse eller to ind i programmet?

Medvirkende:

Musica Ficta

Prinsens Musikkorps

Dirigent: Bo Holten

 

Koncerten er støttet af Det Obelske Familiefond