facebook logo
Youtube logo

Grænselandets sange – AFLYST

19/04/20 - kl 16:00

Ringkøbing Kirke, Kirkepladsen 2, 6950 Ringkøbing

Koncerten er aflyst. Afvikles til efteråret 2020

Store dele af den danske sangskat blev formet samtidigt med opgøret om hertugdømmerne. Her blev fællessangen et samlingspunkt i forsamlingshuse, folkehøjskoler og folkemøder. Sangen blev et bærende
element både i den nationale kamp, men også i bredere forstand blev fællessangen en bærende søjle i danskernes identitetsdannelse som nationalstat, med det resultat, at Danmark står med verdens mest
pragtfulde sang- og salmeskat.

I år fejrer vi 100-året for Genforeningen, og Musica Ficta er blevet bedt om at indspille en CD med Grænselandets sangskat. CD’en udkommer på Dacapo Records i juni 2020, men hele året kan man høre sangene ved koncerter med Musica Ficta og Bo Holten.

Koncerterne indeholder sange, der er opstået i opgøret om hertugdømmerne i 1800-tallet og frem til tiden omkring Genforeningen, og vil desuden indeholde en mindre buket af sange, som er frembragt i grænselandet i perioden fra 1950´erne og op til nutiden. Det samlede repertoire vil omfatte både sange, som stadig lever, men særligt sange, som er ved at blive glemt – det er netop denne del af kulturarven, vi ønsker at bringe tilbage på det fællessanglige landkort.

Gratis adgang.

Medvirkende

Christine Nonbo Andersen Rebecca Forsberg Svendsen Daniel Carlsson Josef Hamber Rasmus Kure Thomsen