12/12/20 - kl 19:30
Tivolis Koncertsal
Aflyst på grund af Corona-restriktioner
Tivolis eget symfoniorkester, Tivoli Copenhagen Phil, og Musica Ficta opfører Händels ultimative juleklassiker under ledelse af Bo Holten – og som noget ganske unikt med koret placeret allerforrest på scenen.
I en slank og tilrettet udgave kommer vi igennem alle de skønne højdepunkter i Händels mesterværk, Messias – og med Tivolis stemningsfulde og smukke have lige uden for døren er julestemningen garanteret.
En koncertbillet giver adgang til Tivoli på den pågældende dato i hele Tivolis åbningstid uden yderligere reservation af indgang.
Musica Fictas 12 sangere synger både kor og arier, og pragtfulde Copenhagen Phil udgør orkestret.