facebook logo
Youtube logo

Festaften i Siena – åben prøve

18/09/24 - kl 10:30

Kronborg Slot, 3000 Helsingør

Musica Ficta holder åbne prøver på Kronborg. Kom og oplev sangerne bringe den gamle musik til live i dansesalen på Kronborg.

En madrigal-komedie af Orazio Vecchi tilegnet Christian 4.

Vokalensemblet Musica Ficta har siden 2022 været ”Ensemble in residence” på Kronborg Slot og sat lys på den blomstrende renæssance-musik under Christian 4. Nu slutter Musica Ficta af med LE VEGLIE DI SIENA – en madrigalkomedie fra 1604 komponeret af den italienske komponist Orazio Vecchi og tilegnet Christian 4. En madrigal-komedie er en slags forløber for operaen og er en underholdende komedie, hvor alt kan ske. Grundtemaet i Le Veglie di Siena er en magisk nat i den toscanske by Siena.

”Det sjove er lige så vigtigt, som det alvorlige, og lige så udfordrende for en kunstner – hvis ikke mere” har Orazio Vecchi skrevet i forordet til Le Veglie di Siena.

Gratis adgang, når entré til Kronborg er betalt

Program:

Madrigaler af Orazio Vecchi og uddrag af Le Veglie di Siena.

 

Medvirkende:

Musica Ficta

Dirigent: Bo Holten

Medvirkende

Christine Bach Tofft Ann-Christin Wesser Ingels Eva Wöllinger-Bengtsson Daniel Carlsson Jakob Soelberg Miskow Rasmus Kure Thomsen