Sange af C.E.F. Weyse

Naxos 8.554961 · 1998

 

Musica Ficta

Medvirkende

Anne Mette Balling, Hanne Bremholm, Sine Bundgaard, Malene Nordtorp – sopraner
Rie Koch, Maria Hanke, Eva Georgi, Helen Rossil, Birte Stokkebæk – alter
Christian Hauskov, Ole Hedegaard, Sune Hjerrild – tenorer
Ole Norup, Hans-Henrik Raaholt, Torben Eskildsen, Anders Holte – basser

 

Bo Holten, dirigent

Jesper Jørgen, Producer & teknik
Indspillet i Kastelskirken den 1. 2 15. og 16. september 1998

Efterhånden er det blevet sådan her i landet at folk tror at alle de gode, gamle danske sange er skrevet af Carl Nielsen. Og det er da også til en vis del rigtigt. Men, – mange af de melodier, som de fleste danskere kender, og dem som måske ligger hjertet nærmest, “Altid frejdig”, “Velkommen igen, Guds engle små”, “Lysets engel går med glans”, “Morgenstund har guld i mund” og ikke mindst “Den signede dag” er komponeret af Danmarks måske mest gud-benådede melodiker, Weyse. C.E.F.Weyse har som ingen anden her i landet formået at gøre det enkleste barnlige udtryk til folkeeje – sådan som H.C.Andersen gjorde det på det litterære område.

Dette har i årenes løb ført til en til tider ganske slem sentimentalisering. Man har simpelt hen forsøgt at gøre Weyse tutte-nuttet. Successen med udgivelsen af Weyses symfonier i gode, stærke indspilninger viser tydeligt at det var han overhovedet ikke. Og nu er det på tide at Weyses mest folkekære arv, sangene, kommer til at foreligge indspillet i original-udgaverne (så vidt muligt), så det danske folk selv kan høre hvilken genial komponist vi har at gøre med her.

Det var som 5-årig jeg selv første gang stiftede bekendtskab med Weyses morgensange: Min bedstemoder gik og ryddede op i de tidlige sommermorgener, og vi børn der endnu ikke var stået op kunne høre hendes nynnen og småfløjten, akkompagneret at hendes raslende armlænker. Det var så at sige altid disse morgensange der var i centrum i hendes repertoire. Og ikke nok så mange terpende skole-sanglærere har kunnet udviske dette stemningsbillede fra min hukommelse. Siden blev sangene jo bare noget der var der, aftensangene fik man også lært, de var bare en del af det at vokse op i Danmark i 50’er og 60’erne. Da jeg så i mit tidlige voksne liv begyndte at interessere mig for hvorfor musik virkede som det gjorde, var Weyses morgen- og aftensange noget af det jeg begærligt kastede mig over. Igen og igen kunne jeg i det sene aftentimer på mit lejede værelse sidde og spille “Lysets engel” eller “Dagen går med raske fjed” i så langsomt tempo at jeg maksimalt kunne nyde de sublime melodiers og udsøgte stemmeføringers ubesværede spil.

Derfor var det for mig en mangeårig drøm at kunne realisere disse sange i det medium Weyse selv havde medtænkt da han komponerede dem: nemlig kormediet. Weyse har imidlertid ikke selv skabt udsættlser for blandet kor, så der var jo ikke andet for at jeg selv måtte gå igang. Disse arrangementer foreligger nu snarest, trykt på Edition Egtved.
Men lad os lade komponisten selv komme til orde:

Weyse skriver til Ingemann den 2o. marts 1838:
” Skjøndt jeg Undertegnede C.E.F.Weyse pleier at være temmelig skrivedoven i epistolarisk Henseende, kan jeg dog dennegang ikke undlade at takke Dem, mi domine professor! for Deres venskabelige Skrivelse, og at bevidne Dem min Glæde over at De er tilfreds med min Composition af Deres smukke Morgensange. Men jeg kan ogsaa forsikre Dem at jeg har tillavet Melodierne ret con amore, da jeg fandt at De havde været saa særdeles heldig i at udtrykke deri den Barnets særegne Inderlighed og ukunstlede Hjertelighed. Skulde De altså fremdeles digte flere Sange af den Art – maaske Aften- eller Bord-Sange, – da staaer Undertegnede atter til Tjeneste. –
Med disse Sange har Componisten – der ellers er vandt til at blive dygtig gjennemheglet og nedrevet af det ærede danske Kunstkjenderiske Publikum – da havt den sjeldne Lykke at vinde Bifald, saa Sangene blive flittige sjungne baade af Unge og Gamle. I de Skoler hvor Musiklærer Borchhorst underviser Børnene i Sang, som i Vaisenhuus – og Nyboders-Skolen, synge Børnene dem fiirstemmigt, og De kan altsaa faae Leilighed til at høre dem naar De kommer til Byen. – … ”

Og et halvt årstid efter skriver Weyse igen til Ingemann:
… At min Musik til Deres Aftensange har vundet Deres Bifald, glæder mig. Men slige smukke Digte componere sig selv. Ergo er det Spørgsmålet, om det er mig der har componeret dem. – …
Disse brevcitater fortæller mere end mange kommentarer om i hvilken stemning dette enestående Weyse/Ingemann samarbejde blev til i. Og om hvorledes den 64-årige komponist nåede et højdepunkt i sin karriere ved at skrive børnesange!

Disse 15 Morgen- og Aftensange, som alle findes på nærværende CD, foreligger fra Weyses hånd i udgave for klaver eller klaver og sangstemme. Som Weyse selv fortæller forelå der allerede meget tidligt forskellige udgaver for høje stemmer (for børn), men sangene har aldrig tidligere existeret in toto for blandet kor. De arrangementer af hele sættet, som jeg så var nødt til at lave med henblik på denne CD, opretholder den højest mulige respekt for Weyses egne harmoniseringer, stemmeføringer og efterspil i original-udgaven. Ligeledes er de originale tonearter så vidt muligt søgt bibeholdt. Kun har de få sange der har et udarbejdet klaver-akkompagnement krævet en lettere omskrivning til kormediet.

Weyses egen fabelagtige evne til at skrive for høje stemmer (måske bedst kendt fra “Julen har bragt” og “Velkommen igen Guds engle små”) kan høres på denne CDs 12 øvrige sange hvor forskellige guldalder-digtere er tonesat i 3- og 4-stemmig, “høj” sats. De fleste af disse stammer fra Weyses sidste par leveår hvor han kastede sig over denne bemærkelsesværdige klangverden med stor ungdommelighed. En af Weyses allersidste kompositioner, tonesætningen af Goethes “Über allen Gipfeln”, skrevet et par måneder før hans død, danner et højdepunkt i denne genre.
Og naturligvis skal en Weyse-plade som denne slutte med hans og Grundtvigs udødelige salme “Den signede dag med fryd vi ser” fra 1826.