Musica Ficta er et professionelt vokalensemble, dannet i 1996 af komponisten og dirigenten Bo Holten. Her har han realiseret sin vision om et fleksibelt og projektorienteret ensemble, hvor den virtuose ensemblesang i alle dens afskygninger står i centrum.
Musica Ficta favner et meget bredt repertoire. Ensemblets speciale er dog musikken fra middelalder og renæssance, hvor komponisterne ikke skrev deres store værker for symfoniorkestre, men for den menneskelige stemme. Musica Fictas kunstneriske leder og dirigent, Bo Holten, er blandt verdens førende på dette felt.
De seneste år har Bo Holtens interesse især kredset om den ekstreme renæssancekomponist Carlo Gesualdo (1566 – 1613), hvis atonale og dissonante madrigaler er blevet en tilbagevendende og yderst anerkendt del af Musica Fictas repertoire.
Musica Ficta betragter endvidere arbejdet med den danske sangskat som en central del af sit virke. Cd’erne med danske sange har gjort Musica Ficta til Danmarks mest sælgende klassiske ensemble, og ensemblet turnerer hvert år landet rundt for at udbrede og fastholde kendskabet til både de kendte og de mindre kendte egne af den danske sangskat.
I Musica Ficta giver selv det mindste projekt anledning til stor fordybelse. Med Bo Holtens dybtgående kendskab til den europæiske musik- og kulturhistorie bliver alle koncerter gennemført i et bestemt tematisk perspektiv. Hver koncert er en rejse ind i en tid, en epoke eller en kunstnerpersonlighed.
I en verden af mainstream vil vi gerne blive ved med at introducere det bedste af det oversete og det sjældne. Ønsket er især at introducere nye og herhjemme oversete hjørner af vokalmusikkens verden.
Musica Ficta består af en kernegruppe på 12 af Danmarks bedste ensemblesangere, men det er altid de enkelte opgaver, som afgør ensemblets størrelse og stemmesammensætning. På den måde kan man opleve Musica Ficta med alt fra tre damestemmer til en barokbesætning på 16 sangere.
Begrebet “Musica Ficta” refererer til den praksis i den tidlige musik, hvor sangerne selv indsætter løse fortegn i satsen. Set fra vores perspektiv retter det opmærksomheden imod, at det musikalske værk i sidste ende skabes af de udøvende selv – og at det rækker ud over det nedskrevne.