facebook logo
Youtube logo

Lyden af Kronborgs musikalske storhedstid

12/09/26 - kl 17:00

Kastelskirken, Kastellet 50, København

Kom til release-koncert for vores nye udgivelse:

The Kronborg Collection: Music in Denmark 1550–1650

Kronborg er Danmarks mest berømte slot og inden for dets mure lød der skøn musik. Kongerne Christian III, Frederik II og Christian IV høstede frugten af Europas musikalske rigdomme og prydede deres overdådige hoffer med sang.

Nu udkommer The Kronborg Collection: Music in Denmark 1550–1650, et eksklusivt 8-CD-bokssæt med musikken der klingede på Kronborg i denne blomstrende tid. Det er en imponerende samling af dansk og international musik, som fandt vej til Danmark og det berømte slot under den blomstrende danske renæssance.

Hver af de 8 CD’er på udgivelsen sætter fokus på de internationale strømninger og gæster der prægede musikken på Kronborg. Hør sange af Dowland, motetter af Schütz og flamske mestre samt verdenspremiereindspilninger af bl.a. Palestrina, de Wert og Vecchi. Udgivelsen præsenterer også den ældste danske polyfoni af Mogens Pedersøn samt uddrag af Tycho Brahes nodesamling.

Ved koncerten plukker vi det bedste af det bedste fra det nye bokssæt. Vi giver et glas vin efter koncerten for at fejre udgivelsen, der er resultatet af mange års arbejde.

Medvirkende:

Musica Ficta

Dirigent: Bo Holten

 

Musica Fictas indspilninger er støttet af Augustinus Fonden, Det Obelske Familiefond og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.