facebook logo
Youtube logo

Weyses Morgen – og Aftensange

20/08/18 - kl 20:00

Store Kannikestræde 2, 1169 København

Efterhånden er det blevet sådan her i landet at folk tror at alle de gode, gamle danske sange er skrevet af Carl Nielsen. Og det er da også til en vis del rigtigt. Men mange af de melodier, som de fleste danskere kender, og dem som måske ligger hjertet nærmest, “Altid frejdig”, “Velkommen igen, Guds engle små”, “Lysets engel går med glans”, “Morgenstund har guld i mund” og ikke mindst “Den signede dag” er komponeret af Danmarks måske mest gud-benådede melodiker, Weyse. C.E.F.Weyse har som ingen anden her i landet formået at gøre det enkleste barnlige udtryk til folkeeje – sådan som H.C.Andersen gjorde det på det litterære område. Dette har i årenes løb ført til en til tider ganske slem sentimentalisering; man har simpelthen forsøgt at gøre Weyse tutte-nuttet. Successen med udgivelsen af Weyses symfonier i gode, stærke indspilninger viser tydeligt at det var han overhovedet ikke.

Koncerten er en del af koncertrækken “Kollegiekoncerter med Musica Ficta” støttet af Københavns Kommune, A. P. Møller Fonden og Oticon Fonden

Entré 100 kr./ stud. gratis.

Medvirkende

Marie Louise Odgaard Tobias Aabye Dam Eva Wöllinger-Bengtsson Josef Hamber Rasmus Kure Thomsen Ann-Christin Wesser Ingels