Musica Ficta bliver ensemble in residence på Kronborg

December 17, 2020

Fra 2021 og tre år frem gennemfører Kronborg Slot og vokalensemblet Musica Ficta et storstilet samarbejde, som vil undersøge, dokumentere og formidle musikken ved det danske hof under Frederik 2. og Christian 4. Projektet vil blive den hidtil mest gennemgribende fremførelse og formidling af musikken fra denne glansperiode i dansk musikhistorie – og publikum er inviteret med fra første prøve!

Fra januar 2021 og tre år frem agter Kronborg Slot og vokalensemblet Musica Ficta at gennemføre et omfattende samarbejde, som vil undersøge, dokumentere og formidle musikken ved det danske hof under Frederik 2. og Christian 4. Samarbejdet vil være den hidtil største styrkelse af Musica Fictas virksomhed og bringe ensemblet endnu længere frem som et af de førende ensembler i verden.

 

Samarbejdet udformes som en husensembleordning, hvor Musica Ficta og Kronborg Slot vil fuldbyrde den fælles ambition om en gennemgribende formidling af kulturhistorien ved det danske hof i senrenæssancen. Projektet vil blive den hidtil mest gennemgribende fremførelse af musikken fra denne glansperiode i dansk musikhistorie.

 

Musica Ficta har i 23 år specialiseret sig i den tidlige europæiske vokalmusik og har altid insisteret på at præsentere musikken i dens historisk præcise sammenhæng, så publikum kan få indsigt i den kontekst, musikken blev frembragt i – dette er kernen i ensemblets virksomhed. Kronborgs ambition er at skabe et levende museum, hvor publikum ikke kun oplyses om, men også oplever, hvordan livet på slottet har været i dets storhedstid. Dette samarbejde vil give os en særegen mulighed for at nå vores fælles ambition, nemlig at afdække, fremføre og formidle musikkulturen ved Kronborg Slot omkring år 1600.

 

I tre år vil Musica Ficta være fast tilknyttet som husensemble på Kronborg Slot. Hjørnestenen i samarbejdet er Musica Fictas daglige prøver, som vil være åbne for slottets gæster. Musica Ficta vil så at sige blive en del af udstillingen og tilføre en unik auditiv dimension til gæsternes besøg. I den treårige projektperiode vil Musica Ficta afholde prøver i de lokaler, som er passende for musikken, og der vil dagligt være introduktioner både for skoleklasser og voksne besøgende, hvor Musica Fictas kunstneriske leder Bo Holten fortæller om musikken sammen med Musica Fictas sangere.

 

Musica Ficta gennemfører sammenlagt 10 delprojekter, nøje kurateret med hjælp fra førende forskere på området. Alle projekter indeholder repertoire, som er komponeret eller blevet opført ved det danske hof mellem ca. 1580 og 1648. Musikken vil kunne opleves dagligt på Kronborg i projektperioderne, men naturligvis også ved formelle koncerter som afslutning på hvert projekt. Vi har desuden indgået aftale med Helsingør Folkeuniversitet, som med egne midler vil gennemføre parallelle kursusforløb svarende til vores delprojekters tematikker. Det sikrer endnu en formidlingsmæssig dimension og den lokale forankring af projektet i Nordsjælland.

 

I løbet af projektets treårige periode vil vi gennemføre:

  • 72 åbne prøver for Kronborgs gæster.
  • 40 introduktioner for skoleklasser ved Musica Ficta, Bo Holten og Kronborgs fagpersonale.
  • 30 introduktioner for Kronborgs voksne gæster på dansk og engelsk.
  • 10 indspilninger som udgives af Dacapo Records.
  • 10 koncerter med Musica Ficta, Bo Holten og gæstemusikere.
  • 10 særlige formidlingskoncerter med seminarer i samarbejde med Helsingør Folkeuniversitet.
  • 12 undervisningsforløb med musikelever fra danske gymnasier.

 

Kvaliteten af indholdet sikres gennem Musica Ficta og Bo Holtens mangeårige arbejde og store anerkendelse på den internationale musikscene og Kronborg som bastion for formidlingen af dansk renæssance.

 

Projektet er støttet med i alt 2.600.000 fra Augustinusfonden, Det Obelske Familiefond og Louis-Hansens Fond.

Præsentation

Mikael Rasmus Nielsen

SLOTSCHEF PÅ KRONBORG SLOT

De seneste mange år har vi arbejdet ambitiøst på ikke kun at formidle slottet som monument, men også den kulturelle og historiske baggrund, det er vævet ind i. Rigets idehistorie, kunst, videnskab, håndværk og arkitektur har i storhedstiden udfoldet sig konkret inden for Kronborgs mure. Dette kulturhistoriske sus sigter vi på at give videre, så det kan opleves med hele kroppen – i en inddragende og aktivitetsbaseret formidling.

Samarbejdsprojektet med Musica Ficta passer perfekt ind i vores vision om en levende fortælling. Ensemblets fokus på hofmusikken i renæssancen, som den har lydt på Kronborg, har alle forudsætninger for at føje nye dimensioner til renæssance-stemningen på slottet. Projektet kan skabe ny viden og indsigt i et til dels uudforsket område og desuden give vores mange nuværende og nye gæster chancen for at møde musikken on site i en autentisk ramme. Musica Fictas profil vægter både høj kunstnerisk kvalitet og indholdsformidling – for os et naturligt ensemble-in-residence og den helt rigtige samarbejdspartner.

 

Bo Holten

DIRIGENT OG KUNSTNERISK LEDER I MUSICA FICTA

 

Intet sted kan være mere oplagt for en musikalsk undersøgelse af musiklivet ved Frederik 2. og Christian 4.s hoffer end lige netop Kronborg Slot. Det var her, musiklivet foldede sig ud i al sin pragt, præget af celebre gæstekunstnere og ikke mindst af lokale store navne, som jo i denne periode havde flotte internationale uddannelser bag sig. Det musikalske niveau var lige så højt som ved de fineste nordeuropæiske hoffer.

Musica Ficta har i sin 23-årige levetid helliget sig musikken fra denne periode. De muligheder i henseende til miljø og historisk indlevelse, som et udstrakt samarbejde med Kronborg Slot vil give, er en helt unik chance for at forene Genius loci (stedets ånd) med de bestræbelser vort ensemble har præsteret i denne periode. Vort intense arbejde i de sidste fem år med italienske madrigaler har bragt os i spidsen af denne forskning i Europa, og samarbejdet med Kronborg Slot vil utvivlsomt bringe os endnu videre. Der er vide perspektiver for denne udvikling, ikke mindst fordi vi løbende er i kontakt med den fremmeste akademiske forskning på området.

 

MUSIKKEN PÅ KRONBORG – KORT HISTORISK OVERBLIK

Der blev skævet til de store europæiske fyrstedømmer, da man i midten af 1500-tallet indrettede hofkulturen i Danmark. Det var med kunst og arkitektur, kongen udtrykte sin storhed, og her spillede musikken en væsentlig rolle. Christian 3. sørgede selv for at bringe uddannede musikere til Danmark, som især bidrog til kirkemusikken ved hoffet. Fra denne tid har vi gode kilder til musik af de største europæiske renæssancekomponister (Gombert, Josquin des Prez m.fl.), som er blevet opført ved hoffet i starten af 1540’erne.

Hos den mere dionysiske Frederik 2. blev kirkemusikken nedtonet til fordel for den verdslige hofmusik, som det også var på mode at gøre sydpå. På denne tid gik hofmusikken fra primært at være repræsentativ festmusik baseret på ofte kirkelige højtider og lignende til at indgå i mere intime sammenhænge i de fyrstelige gemakker. Musikken blev til kammermusik og krævede ingen særlig anledning. Frederik 2. vidste, hvad der rørte sig i Europa, når det gjaldt pomp og pragt, og tilkaldte flere tyske, italienske og især engelske musikere som kongelig hofunderholdning.

Under Christian 4. nåede hofmusikken helt nye højder, og ikke kun i national skala; på dette tidspunkt var det danske hof et af de førende i Europa, når det gjaldt musik. Christian 4. fortsatte ikke kun investeringerne i udenlandsk arbejdskraft, men sendte selv danske musiktalenter til Venedig for at studere hos Gabrieli. Blandt dem var Mogens Pedersøn og Hans Nielsen, der efterlod sig betydelige værker til kulturarven. En særlig engelsk forbindelse blev desuden indstiftet gennem kongens søster Annas ægteskab med James 1. af England. Hun var musikalsk som sin bror, hvilket styrkede udvekslingen af musikere mellem England og Danmark. Bl.a. blev den berømte lut-virtuos John Dowland for en betragtelig gage hentet til det danske hof, som han var tilknyttet i otte år.

Flere musikhistorikere har forsket i musikkulturen i 15- og 1600-tallets Danmark. Musica Ficta står på skuldrene af dette grundige arbejde og ønsker nu en lige så grundig, praktisk overbygning, så Kronborgs besøgende og Musica Fictas publikum kan få en dækkende og helstøbt præsentation af musikkulturen på Kronborg.

 

ET LEVENDE MUSEUM MED LEVENDE MUSIK – HJØRNESTENEN I SAMARBEJDET

Musica Ficta er vant til at bruge offentlige rum i det daglige arbejde. Ensemblet har i over 20 år afholdt prøver på Glyptoteket i København inden for åbningstiden. Ordningen gav museumsgæsterne en ekstra auditiv dimension i deres besøg, og Musica Ficta nød godt af omgivelserne og de begejstrede gæster.

Disse erfaringer kommer til at grundlægge kernesamarbejdet mellem Musica Ficta og Kronborg. Hjørnestenen i samarbejdet er således ikke en koncertrække, men Musica Fictas daglige arbejde på Kronborg. Alle prøver afholdes i Kronborgs forskellige lokaler: Kirkemusik vil blive indstuderet i Slotskirken, taffelmusik i Dansesalen, verdslig kammermusik i Kronborgs mindre kamre og værelser. Der vil udelukkende blive tale om musik, der med sikkerhed har haft en tilknytning til det danske hof i perioden, og som nu vil blive opført i de passende omgivelser.

Alle prøver vil være åbne for slottets besøgende.

Desuden vil der hver dag i projektperioderne være mundtlige introduktioner ved Bo Holten og fagpersonale, som vil fortæller om den musik der arbejders med.

Vi ønsker at sammensætte et årshjul, så Musica Ficta både kommer i berøring med dansk og internationalt publikum; unge og gamle; specialiseret og mindre specialiseret publikum.

 

KULTURARV FRA EN MUSIKHISTORISK GLANSPERIODE

Musica Ficta har altid opsøgt specialister inden for ensemblets genreområder, for at garantere en autentisk musikhistorisk forståelse og opførelsespraksis.

Der er forsket meget i hofmusikken i den danske renæssance og særligt med hensyn til musikken fra Christian 3. og Christian 4.s hof foreligger meget af musikken nu i gode nodeudgivelser. Vi har store akademiske kapaciteter på området i Danmark, som forsker i perioden, heriblandt John Bergsagel, Ole Kongsted  m.fl.

Desværre er kun en lille del af musikken udforsket i praksis, så her er der store landvindinger at gøre. Musica Ficta har i snart 25 år specialiseret sig i musikken fra denne periode. Særligt de seneste år har ensemblet med to store bevillinger fra Beckett-Fonden haft mulighed for at forske i senrenæssancens opførelsespraksis. Gennem studier af teoretiske afhandlinger, manualer til ornamentation og improvisation og en omfattende indstudering af repertoire særligt fra 15-1600-tallets Italien, har Musica Ficta opnået en særlig fortrolighed med repertoiret. Disse erfaringer ønsker vi nu at overføre på repertoire tilhørende vores egen danske musikhistorie.

 

FORMIDLING GENERELT OG MED EN SÆRLIG INDSATS PÅ BØRN OG UNGE

De åbne prøver og daglige introduktioner vil være rettet mod en bred skare af mennesker i alle aldre og med alle nationaliteter. Typen af gæster på Kronborg varierer meget i løbet af sæsonen, og vi ønsker at tilpasse os dette, så introduktionerne passer til sammensætningen af lyttere.

 

  • Vi vil sætte særligt ind på de flere tusind skoleelever, som hvert år besøger Kronborg, og lave særlige introduktioner beregnet for børnene. Det ligger os i allerhøjeste grad på sinde, at børn og unge bliver bekendt med denne del af vores historie.
  • Det andet pædagogiske element vil sigte mere specifikt på gymnasieelever med musik som valgfag. Vi har erfaringer med denne aldersgruppe. Musica Ficta har de sidste tre år gennemført egentlige workshops med musikelever på danske gymnasier. Eleverne gennemgik først et forløb med deres egne lærere, hvor de lærte om renæssancens musik og selv indstuderede et stykke musik i stilen. Dette forløb afsluttedes af en workshop med Musica Ficta og Bo Holten, hvor eleverne arbejdede med musikken under Holtens ledelse og sang sammen med Musica Fictas sangere. En gymnasielærer udtaler:

Det var en supervellykket workshop, Ficta’erne sang vidunderligt og charmede sig lige ind i hjertet på eleverne. De syntes, Bo var ”mega nice og vildt klog”. Jeg kan kun fryde mig, når jeg tænker, at Bo overhørte klassen i begreberne og hersede godt igennem på korstemmerne, og eleverne var vilde med det!

Benedikte Juhlin, lektor i Musik på Roskilde Katedralskole

 

  • Vi vil gøre en aktiv indsats for tiltrække nye publikumsgrupper til Kronborg, dette vil vi blandt andet gøre i samarbejde med Helsingør Folkeuniversitet. Vi vil være med til at udbyde kurser, som dels forholder sig til delprojekterne beskrevet nedenfor, eller som perspektiverer dem til andre områder af renæssancens kulturliv. Samarbejdet vil ikke kun styrke den faglige formidling af projektet, men også forankre projektet lokalt i Helsingør. Ved vores særlige formidlingskoncerter vil de tværfaglige samarbejder komme i spil.

 

  • Til samtlige projekter vil vi benytte os af akademiske specialister til vejledning og artikelskrivning. Vi får både brug for kyndig tekstfremstilling til vores koncertprogrammer, men også til skriftlige introduktioner til de åbne prøver. Derudover vil de akademiske medarbejdere bidrage til den mundtlige formidling både ved koncerter og ved udvalgte åbne prøver.

 

DELPROJEKTER

Følgende delprojekter vil danne det musikalske og musikhistoriske grundlag for vores aktiviteter. Projekterne vil indledes med åbne prøver, workshops og afsluttes med koncerter. Koncerterne vil indgå i Musica Fictas generelle koncertvirksomhed og vil derfor kunne høres i hele Danmark og i udlandet. Disse koncerter er ikke en direkte del af ansøgningen, men vil være en positiv sidegevinst ved projektet og sikre, at hele Danmark og udenlandske koncertsteder vil få glæde af projektet.

 

  1. DE NORDISKE MADRIGALER PÅ KRONBORG

Italienske madrigaler spillede uden tvivl en stor rolle i den udstrakte musikalske virksomhed på Kronborg. Chr. 4. var passioneret italofil, og alt italiensk havde hans beundring og kærlighed. Han deltog selv, gennemmusikalsk som han var, i både den sanglige og den instrumentale del af madrigalvirksomheden. Men komponister fra Nordeuropa bidrog i høj grad også til madrigalrepertoiret, som det blev dyrket her i landet. I vores nordiske madrigalprojekt helliger vi os de danske, venetiansk uddannede Hans Nielsen og Mogens Pedersøn og tyskerne (også elever af Giovanni Gabrieli) Johann Grabbe og Heinrich Schütz. Hollænderen Sweelinck nåede aldrig til Italien, men bidrog også suverænt til repertoiret af ”nordiske” italiensk-sprogede madrigaler.

 

 

  1. PEDERSØN – SALMER, MESSE OG MOTETTER

Mogens Pedersøn (1585-1623) er Kronborg-periodens og Chr. 4.s største komponist af dansk afstamning. Efter hans brillante madrigal-bøger vendte han endelig hjem til Danmark for alvor i 1613, og i de sidste ti år af sit liv var han 2. kapelmester ved hofkapellet. I den periode var han, så vidt vi ved, ikke aktiv som madrigalkomponist, men forsynede hofkapellet med raffinerede salmeudsættelser, primært af lutheranske salmemelodier. Han komponerede også nogle få motetter og en lutheransk messe på latin. Men de fabelagtige salmeudsættelser udgør en af de rigeste kirkemusikalske arveskatte, vi har herhjemme. Disse satser har aldrig været udført andet end sporadisk herhjemme – men her i Pedersøn-projektet vil vi gå anderledes systematisk til værks!

 

  1. JOHN DOWLAND

John Dowland (1563-1623) er Kronborgs mest celebre musiker-gæst i Chr. 4.s regeringstid. Et af tidens absolut hotteste navne, især som lutenist, men også som sanger. Dowland rejste fra hof til hof i hele Europa som fejret lut-virtuos og modtog store pengebeløb, præcis som vor tids pop-stjerner – blot var hans musik af en helt anden kvalitet! Også Chr. 4. måtte betale store beløb for at få Dowland til Danmark. Til gengæld blev han her (on and off) i 8 år (1598-1606). Han tilbragte en stor del af sin tid på Kronborg, og vi kan med sikkerhed gå ud fra, at hans ”Second Book of Songs” og ”Third Book of Songs” samt hans ”Lachrymae” alle er komponeret på Kronborg, eller i hvert fald i Danmark. Disse værker hører til den mest udbredte musik i perioden – og den popularitet har såmænd holdt sig til i dag. Arbejdet med Dowland vil forventelig give anledning til stor international interesse, særligt fra England. Vi vil løbende vende tilbage til ham, så vi kan dokumentere et samlet korpus fra Dowlands tid i Danmark.

 

 

  1. BORCHGREVINCKS MADRIGALBOG 1605-6 (IL GIARDINO NOVO I OG II)

Melchior Borchgrevinck var søn af en hollandsk musiker, som tjente ved hofkapellet, ofte virksomt på Kronborg. Borchgrevinck blev sendt til Italien for at uddanne sine kompositoriske talenter i Venedig. Under sin uddannelse omkring 1600 orienterede han sig selvfølgelig grundigt i det moderne italienske repertoire og bragte denne musik med sig tilbage til Danmark og dermed naturligvis også til Kronborg. I 1605 og 1606 udgav han to madrigalbøger, trykt i København, med de nyeste nye mode-madrigaler fra Italien, samt madrigaler af de lokale mestre, Nielsen og Pedersøn, samt madrigaler af Borchgrevinck selv. At udgivelsen var en succes, ser vi af, at den første udgivelse fulgtes af en anden året efter. Disse madrigalbøger blev altså revet væk – så vi ved, præcis hvilke madrigaler der blev sunget og spillet på Kronborg, og ikke mindst hvilke madrigaler man har sunget i bedre danske borgerhjem.

 

  1. JOHN DOWLAND

Arbejdet med Dowland genoptages og CD-indspilninger påbegyndes. John Dowland er interessant i en dansk sammenhæng, men derudover er han en af de mest kendte musikpersonligheder i resten af Europa og naturligvis særligt i England. Et særligt fokus på John Dowland vil give vores projekt en ekstra international bevågenhed. Derfor kræver dette delprojekt ekstra opmærksomhed.

 

  1. FLAMLÆNDERNE PÅ KRONBORG

Chr. 4. havde stærke forbindelser til Nederlandene. Hans bygninger har som oftest nederlandske arkitekter og fremstår i, hvad man kalder ”Hollandsk Renæssance”.

Men i og med at Frederik 2. i 1587 udnævnte nederlænderen Bonaventura Borchgrevinck (far til Melchior Borchgrevinck) til kapelmester for sine musikere og sangere, der for en stor dels vedkommende også var nederlændere, var påvirkningen herfra ganske stærk. Meget nederlandsk musik hørte således til dagens orden på Kronborg. Vi forsøger i nærværende projekt at kortlægge denne indflydelse og fremføre den musik, som i dag er næsten ukendt: Komponister som Gistou, Tollius, Trehou, Sweelinck og Borchgrevinck (far og søn) vil indgå i vores Kronborg-repertoire.

 

  1. PEDERSØN – MADRIGALER

Mogens Pedersøn (1585-1623) er renæssancens største danske komponist. Han studerede seks år hos Giovanni Gabrieli (kapelmester ved Markuskirken i Venedig og måske tidens berømteste komponist – i hvert fald den mest søgte og dyreste læremester!). Derpå fik han som 22-årig udgivet sin første madrigalbog på et celebert forlag i Venedig: Det var hans svendestykke! Musica Ficta indspillede for 20 år siden som de første nogen sinde disse 21 madrigalers musikalske monument og vil gøre det igen i projektet. Chr. 4. sendte Pedersøn på videre studieophold i England 1611-13 (hvor han muligvis traf Shakespeare samt de engelske madrigalister, hvor han jo kendte Dowland fra Kronborg!). I hvert fald færdedes han en del ved det engelske hof, hvor dronningen jo var dansk, Chr. 4.s søster, gift med James 1. Det siges, at dronningen nød at have dansktalende gæster. Her komponerede Pedersøn sin 2. madrigalbog, som desværre kun er overleveret fragmentarisk – vi har 10 madrigaler, og ca. 10 andre er gået tabt. Men denne bog indgår naturligvis også i projektet.

 

  1. KRONBORGMUSIKKEN UNDER FRED. II

Frederik 2. (r. 1559-88) revurderes kraftigt i disse år. Frederik er af historikerne alt for ofte blevet affejet ”som en velmenende, men lidt talentløs, jagtglad drukkenbolt”. Men forskerne mener nu, at det er et fortegnet billede. Kongen var ordblind og efterlod sig ikke særlig mange personlige breve. Måske er det en af grundene til, at han blev miskendt. Det Kronborg, vi kender i dag, er i det store og hele bygget af Frederik 2. og hans arkitekter. Vi ved også, at Frederik var tilhænger af humanismen og den protestantiske teolog Philip Melanchtons lære, og at han sikrede videnskabsmanden Tycho Brahe optimale arbejdsbetingelser. Frederik var den første danske konge, der for alvor brugte kunst og historieskrivning til glorificeringen af det oldenborgske kongehus. Men vi kender ikke meget til Frederiks forhold til musik endnu. Bedst kendt er Leonhard Lechners Kronborg Motetter, bestilt i Nürnberg til at fejre indvielsen af det vældige springvand, også bestilt i Nürnberg, som svenskerne tog i krigsbytte et lille århundrede senere. I nærværende projekt prøver vi at afdække, hvor Frederiks musikalske sympatier lå, og hvordan musiklivet trivedes under Chr. 4.s uretfærdigt miskendte far.

 

  1. SCHÜTZ PÅ KRONBORG

Heinrich Schütz er måske den største tyske barokkomponist før Bach og studerede sammen med Mogens Pedersøn under Giovanni Gabrieli i Venedig 1609. Schütz tilbragte megen tid i Danmark og var meget glad for at være her – måske især fordi 30-årskrigen rasede i Mellemeuropa og gjorde livet surt og fyrsterne fattige, så de ikke havde råd til at betale for musik. Han havde på et tidspunkt 200 daler i årsløn i Dresden, men Chr. 4. var klar til at give ham 800. Han opholdt sig her 1632-35 og 1642-44 og var ansat som Chr. 4.s kapelmester med et kapel på ca. 80 sangere og musikere. Schütz skrev en masse musik her i landet, bl.a. musikken (operaen Daphne og meget andet festmusik) til Kronprinsens bryllup, Det Store Bilager, men det er desværre næsten alt sammen gået tabt. I nærværende projekt må vi ty til værker, der ligger tæt op ad de perioder, hvor han har opholdt sig i Danmark.

 

  1. LE VEGLIE DI SIENA – MADRIGALKOMMEDIE TILEGNET CHRSTIAN 4.

Mens Mogens Pedersøn studerede i Venedig, beordrede Chr. 4. ham til Modena, hvor madrigalkomponisten Orazio Vecchi var organist og kapelmester. Chr. 4. ønskede Vecchi til Danmark som kapelmester, men planerne blev desværre aldrig til noget. I stedet (måske som en kompliment eller et forsøg på at indynde sig) tilegnede Vecchi sin madrigal-komedie, Le veglie di Siena, til kongen. Madrigalkomedien er en slags forløber for operaen og er i dag en næsten ukendt genre. I nærværende projekt vil vi genopføre Vecchis madrigal-komedie, som man gjorde dengang: med et hold madrigalsangere og en stribe Commedia dell’arte-mimere, der stumt udfører alle rollerne, mens madrigalisterne synger replikkerne. Genren har rødder tilbage i oldtiden og blev genoplivet i den ånd i midten af 1500-tallet, ofte skarpt satirisk og politisk. Ud over Vecchi findes komponisten Andrea Banchieri, som med stort held dyrkede genren.