Gesualdo til Påske
Besætning: 7 sangere og Bo Holten Pris: efter aftale Varighed: 70 minutterSmertefuld langfredagsmusik
Da den aldrende komponist Gesualdo i bodfærdighed skiftede bane, blev resultatet noget af den smukkeste og mest gribende kirkemusik fra den alleryderste senrenæssance.
Gesualdo er ellers mest berømt for, at han i jalousi myrdede sin hustru. Han er også kendt for de mærkeligste og mest udtryksvilde madrigaler nogensinde. Men sent i sit omtumlede og dramatiske liv som fyrste i sen-renæssancens Italien anslog han en angerfuld tone: Han begyndte at skrive kirkemusik og brugte de erfaringer, han havde høstet som vild madrigal-komponist.
Gesualdo gav os derefter noget af det mest ejendommeligt smukke og sært attraktive manierede, senrenæssancen har frembragt. Han komponerede musik til hele påskeliturgien, til skærtorsdag, langfredag og “Sabbato Sancto”. Ved denne koncert skal vi hellige os den næsten timelange langfredags-musik fra 1611, vekslende med hans passionsmotetter.