Nordiske Madrigaler

Besætning: 8 sangere, Fredrik Bock, lut og Bo Holten Pris: Efter aftale Varighed: 70

Der er ingen tvivl om, at italienske madrigaler har haft en fremtrædende plads ved det danske hof omkring år 1600. Chr. IV var jo italofil om en hals, så alt italiensk havde hans beundring og kærlighed, og han deltog selv, gennem-musikalsk som han var, i både den sanglige og den instrumentale del af madrigal-virksomheden. Men komponister fra Nordeuropa bidrog i høj grad også til madrigal-repertoiret, som det blev dyrket her i landet. Ved dette projekt helliger vi os de danske, venetiansk uddannede Hans Nielsen og Mogens Pedersøn og tyskerne (også elever af Giovanni Gabrieli) Johann Grabbe og Heinrich Schütz. Hollænderen Sweelinck nåede aldrig til Italien, men bidrog også suverænt til repertoiret af ‘nordiske’ italiensk-sprogede madrigaler.

Book