24/10/24 - kl 19:30
Holte Kirke, Solbakken 56, 2840 Holte
Vokalensemblet Musica Ficta har ved denne koncert allieret sig med Copenhagen Phils træ- og messingblæsere. Sammen gæster vi Holte Kirke og opfører Stravinskijs neoklassiske messe, der trækker tråde langt tilbage i tiden. Udover Stravinskijs messe har vi også vaskeægte middelaldermusik fra 1300-tallet med, nemlig Guillaume Machauts Messe de Nostre Dame, samt Stravinskijs blæseroktet.
Igor Stravinskij var en af de væsentligstes komponister i det 20-århundrede. Han var dybt inspireret af middelalderens musik og især af netop Guillaume Machaut i sin messe for kor og blæserensemble. Derfor vil vi i koncerten kombinere musik af de to komponister. Musica Ficta vil bruge sin specialviden om den helt tidlige musik og synge den franske middelalderkomponist Guillaume Machauts Messe de Notre Dame. Og sammen med musikere fra Copenhagen Phil vil Musica Ficta opføre Stravinsky’s messe for kor og blæserensemblet.
Koncerten er støttet af
A.P. Møller Fonden
Korsangernes Fællesråd
Kapelmesterforeningen
Musica Ficta
Copenhagen Phils træ- og messingblæsere
Bo Holten, dirigent