Ockeghem

Music at The Danish Court Chapel in the 1540s
Dacapo 8.224077 · 1997

 

Musica Ficta

Malene Nordtorp, Jolaine Kerley, Anne-Mette Balling – sopraner
Birte Stokkebæk, Ellen-Marie Christensen, Birgitte Stougaard – alter
John Kjøller, Kim Nandfred, Palle Jensen – tenorer
Ole Norup, Hans-Henrik Raaholt, Torben Eskildsen, Anders Holte – basser

Bo Holten, dirigent
Jesper Jørgensen, producer & teknik
Indspillet i Kastelskirken fra den 17-19 januar 1997

Requiem
Missa Prolationum
Intemerata Dei Mater

Den klarhovede mystiker Johannes Ockeghem (ca. 1410 – 6/2 1497) er en nøglefigur i forståelsen af den musikalske udvikling i den tidlige renaissance. Trods sin sparsomme men særdeles udsøgte produktion, blev denne flamsk-franske mester et af musikhistoriens mest indflydelsesrige navne overhovedet. Ikke så meget på grund af sin musik, for den er i mange tilfælde så komplex at udføre, at de fleste som har talt og skrevet om den næppe egentlig har hørt den, men fordi han var lærer for alle de betydeligste navne i den følgende generation: Josquin des Prez, Pierre de la Rue, Brumel og Compere. For disse elever stod Ockeghem som den elskede fader-skikkelse hvis mystiske tilbøjeligheder de gladeligt førte videre og bragte med sig rundt i Europa, omend i enklere og mere overskuelige former.

Ockeghems myte-omgærede musik er nemlig amorf i modsætning til næsten al anden musik: den undviger gentagelser, kommer kun sjældent til egentlige afslutninger, og former sig ikke i lytterens (og den udførendes) bevidsthed som klart afgrænsede former. Mange har spekuleret over hvilke spirituelle funderinger som har ligget til grund for denne ejendommelige udtryksmåde, og svaret skal nok findes blandt senmiddelalderens mange kryptiske forsøg på hvordan man i den religiøse kunst kan nærme sig Gud.

Ockeghem

Music at The Danish Court Chapel in the 1540s
Dacapo 8.224077 · 1997

 

Musica Ficta

Malene Nordtorp, Jolaine Kerley, Anne-Mette Balling – sopraner
Birte Stokkebæk, Ellen-Marie Christensen, Birgitte Stougaard – alter
John Kjøller, Kim Nandfred, Palle Jensen – tenorer
Ole Norup, Hans-Henrik Raaholt, Torben Eskildsen, Anders Holte – basser

Bo Holten, dirigent
Jesper Jørgensen, producer & teknik
Indspillet i Kastelskirken fra den 17-19 januar 1997

Requiem
Missa Prolationum
Intemerata Dei Mater

Den klarhovede mystiker Johannes Ockeghem (ca. 1410 – 6/2 1497) er en nøglefigur i forståelsen af den musikalske udvikling i den tidlige renaissance. Trods sin sparsomme men særdeles udsøgte produktion, blev denne flamsk-franske mester et af musikhistoriens mest indflydelsesrige navne overhovedet. Ikke så meget på grund af sin musik, for den er i mange tilfælde så komplex at udføre, at de fleste som har talt og skrevet om den næppe egentlig har hørt den, men fordi han var lærer for alle de betydeligste navne i den følgende generation: Josquin des Prez, Pierre de la Rue, Brumel og Compere. For disse elever stod Ockeghem som den elskede fader-skikkelse hvis mystiske tilbøjeligheder de gladeligt førte videre og bragte med sig rundt i Europa, omend i enklere og mere overskuelige former.

Ockeghems myte-omgærede musik er nemlig amorf i modsætning til næsten al anden musik: den undviger gentagelser, kommer kun sjældent til egentlige afslutninger, og former sig ikke i lytterens (og den udførendes) bevidsthed som klart afgrænsede former. Mange har spekuleret over hvilke spirituelle funderinger som har ligget til grund for denne ejendommelige udtryksmåde, og svaret skal nok findes blandt senmiddelalderens mange kryptiske forsøg på hvordan man i den religiøse kunst kan nærme sig Gud.