Notre Dame i Flammer
20/08/21 - kl 17:00
Aarhus Domkirke
Virtuost kvindekor fra middelalderens Paris med det professionelle vokalensemble Music Ficta og Bo Holten.
Det kom som et chok for hele den vestlige verden, da flammerne pludselig stod op fra den parisiske katedral i april måned 2019. Men i 1200-tallet blev der, omend i overført betydning, også tændt gnister i Notre Dame. Den endnu ufærdige kirke i Paris blev i årene omkring 1200 genstand for den måske mest eksplosive udvikling i musikkens historie. Her blev flerstemmighed for alvor opdaget og straks udviklet til at kunne bære værker på over 10 minutters varighed. Komponisterne hed Leoninus og Perotinus og begge var de syngemestre ved Notre Dame.
Disse kompositioner vandrede også ud i landet, bl.a. til nonne-klostre, hvor vi ved at denne musik blev flittigt dyrket af kvinder. Derfor er det otte kvinder der fremfører musikken ved Music Fictas koncerter. Kirkemusikken sættes i relief af verdslig musik fra samme periode, digtet og komponeret af kvindelige digtere og komponister, hvilke der var adskillige af dengang for 800 år siden. Bo Holten fortæller farverigt om perioden, musikken, kulturen og tidens kuriositeter.
Medvirkende
Ann-Christin Wesser Ingels
Eva Wöllinger-Bengtsson
Marie Louise Odgaard