facebook logo
Youtube logo

Bo Holten 70 år

21/10/18 - kl 16:00

KoncertKirken, Blågårds Pl. 6A, 2200 København

I anledning af Bo Holtens 70-års fødselsdag den 22. oktober 2018 ønsker vi i Musica Ficta at sammensætte et program fuldt og helt helliget Holtens egen musik. Fødselaren vil naturligvis selv dirigere og fortælle om værkernes tilblivelse og sit arbejde både som komponist og dirigent i løbet af koncerten.

Programmet vil spænde over nogle af Holtens mere markante værker for vokalensemble som fx Regn og Rusk og Rosenbusk, samt The Marriage of Heaven and Hell. Derudover vil vi præsentere en stribe sange i den danske sangtradition, bl.a. dem der står i Højskolesangbogen, og måske vil der også dukke noget helt nyt op. Holten udtaler:

“Der er næppe grund til at være bange for, at dette program rummer en masse uforståelig musik, tværtimod har jeg altid prioriteret at min musik skulle være let at forstå, men alligevel indeholde mange forskellige planer den kan forstås på.” 

Medvirkende

Daniel Carlsson Tobias Aabye Dam Eva Wöllinger-Bengtsson Lauritz Jakob Thomsen Christine Nonbo Andersen Josef Hamber Rasmus Kure Thomsen Ann-Christin Wesser Ingels