12/06/21 - kl 19:00
Kronborg Slot, Helsingør
John Dowland (1563-1623) er Kronborgs mest celebre musiker-gæst i Christian 4.s regeringstid. Et af tidens absolut hotteste navne, især som lutenist, men også som sanger. Dowland rejste fra hof til hof i hele Europa som fejret lut-virtuos og modtog store pengebeløb, præcis som vor tids pop-stjerner. Også Christian 4. måtte betale store beløb for at få Dowland til Danmark. Til gengæld blev han her (on and off) i 8 år (1598-1606). Han tilbragte en stor del af sin tid på Kronborg, og vi kan med sikkerhed gå ud fra, at hans ”Second Book of Songs” og ”Third Book of Songs” samt hans ”Lachrymae” alle er komponeret på Kronborg, eller i hvert fald i Danmark. Disse værker hører til den mest udbredte musik i perioden – og den popularitet har såmænd holdt sig til i dag.