11/11/23 - kl 14:00
Gug kirke, Nøhr Sørensens Vej 7, 9210 Aalborg
Mogens Pedersøn (ca. 1583-1623) indtager pladsen som en af de første danskfødte komponister med en karriere i både ind- og udland. I 2023 er det 400 år siden, at Mogens Pedersøn sidste gang satte sig spor ved Christian IVs hof. Jubilæet er en oplagt anledning til at se nærmere på denne interessante skikkelse.
Mogens Pedersøn voksede op i slutningen af 1500-tallet, formodentlig under middelmådige kår, men oplevede en social opstigning til en af de højeste musikalske poster i kongeriget. Og samtidig havde han med sine udlandsophold i Italien og England et internationalt udblik, der også manifesterede sig i hans musik. På den måde står han som en musiker og komponist, der afspejlede renæssancens syn på dannelse og kunst i miljøer, der var præget af europæisk udsyn. På trods af sit lokale ophav kan man altså kalde ham europæer. Ved koncerten her har Musica Ficta sammensat et program, der både præsenterer nogle af hans svendestykker fra Italien og England og musik af nogle af hans europæiske samtidige.
Musikere fra Ensemble Zimmermann: Nikolaj Ronimus, blokfløjte, og Lars C. Wolf, cembalo medvirker også. De spiller kammermusik af bl.a. Frescobaldi og Fontana.
Program:
Mogens Pedersøn: Madrigaler.
Værker af blandt andre Girolamo Frescobaldi og Giovanni Battista Fontana.
Medvirkende:
Musica Ficta
Ensemble Zimmermann
Bo Holten