facebook logo
Youtube logo

Mogens Pedersøn og den italienske forbindelse

07/11/23 - kl 19:30

Vor Frelser Kirke, Sankt Annæ Gade 29, 1416 København

Mogens Pedersøn (ca. 1583-1623) indtager pladsen som en af de første danskfødte komponister med en karriere i både ind- og udland. I 2023 er det 400 år siden, at Mogens Pedersøn sidste gang satte sig spor ved Christian IVs hof. Jubilæet er en oplagt anledning til at se nærmere på denne interessante skikkelse.

Mogens Pedersøn voksede op i slutningen af 1500-tallet, formodentlig under middelmådige kår, men oplevede en social opstigning til en af de højeste musikalske poster i kongeriget. Og samtidig havde han med sine udlandsophold i Italien et internationalt udblik, der også manifesterede sig i hans musik. På den måde står han som en musiker og komponist, der afspejlede renæssancens syn på dannelse og kunst i miljøer, der var præget af europæisk udsyn. På trods af sit lokale ophav kan man altså kalde ham europæer. Ved koncerten har Musica Ficta sammensat et program, der både præsenterer nogle af hans svendestykker fra Italien samt musik af nogle af hans europæiske samtidige.

Musikere fra Ensemble Zimmermann: Nikolaj Ronimus, blokfløjte, og Lars C. Wolf, cembalo medvirker også. De spiller kammermusik af bl.a. Frescobaldi og Fontana.

Program:
Madrigaler af Mogens Pedersøn, Leone Leoni og Simon Molinari.

Instrumentalværker af Girolamo Frescobaldi og Giovanni Battista Fontana.

Medvirkende:
Musica Ficta
Ensemble Zimmermann
Bo Holten

Medvirkende

Ann-Christin Wesser Ingels Anna Maria Wierød Christine Bach Tofft Eva Wöllinger-Bengtsson Daniel Carlsson Josef Hamber Rasmus Kure Thomsen