facebook logo
Youtube logo

Sommerfugledalen

28/09/22 - kl 19:30

Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, 8000 Aarhus

Svensk jazzikon gæster Musikhuset med vokalensemblet Musica Ficta, Bo Holten samt Ellen Hillingsø.

Stefan Forssén er en af de helt store navne i svensk jazz. Han er en slags viderefører af den tradition, der blev grundlagt af Jan Johansson (Jazz på Svenska) og siden manifesteret af folk som Bengt Hallberg, Arne Domnérus og Monica Zetterlund – en udpræget jazzet stil med stærk indflydelse fra nordisk folketone.

Forssén er imidlertid også virksom som komponist, kendt for sine charmerende kanons (Till havs med solfyllde segel). Men han har også komponeret i det store format, og her indtager hans tonesætning af Inger Christensens Sommerfugledalen en fremtrædende plads. Værket er skrevet for et lille ensemble af sangere samt semi-improviseret klaver. Sommerfugledalen, som vi kender fra tonesætninger af danske komponister, er i Forsséns udgave varmere og mere melodisk.

Ellen Hillingsø medvirker som oplæser ved koncerten og Stefan Forssén sidder selv bag klaveret, når Musica Fictas seks solister dirigeret af Bo Holten tager publikum med i sommerfuglenes sfæriske luftlag.

Ellen Hillingsø: oplæser
Stefan Forssén: klaver
Bo Holten: dirigent

Musica Ficta

Medvirkende

Christine Nonbo Andersen Eva Wöllinger-Bengtsson Josef Hamber