facebook logo
Youtube logo

Marie Louise Odgaard

Sopran

Marie Louise Odgaard afsluttede sine sangstudier med Diplomeksamen på Det Jyske Musikkonservatorium i 2007.

Hun uddanner sig nu i Solistklassen på Syddansk Musikkonservatorium med sideløbende undervisning hos sopran Henriette Bonde-Hansen. I denne uddannelse tager Marie Louise udgangspunkt i barokmusikken.

Hun har i sammenhæng med forskellige ensembler rundt om i landet, som f.eks. Ensemble Zimmermann og Akademisk Kor og Orkester, opført værker som Mozarts Exsultate jubilate samt adskillige Bach kantater og -oratorier.

Marie Louise er freelance sanger på fuld tid og særdeles aktiv i koncertsammenhænge. Ud over sin faste plads i Musica Ficta er hun en del af barokkvartetten Fionian Quartet samt kontraktansat i DR Koncertkoret. Hun har endvidere sunget sig til en assistentplads i Den Kongelige Operas Kor.

Når Marie Louise har fri, går tiden med familiens fire børn, men en enkelt løbetur bliver der også tid til.

Marie Louise har sunget i Musica Ficta siden 2009.